onsdag den 26. januar 2011

Hakskrammer i fletstrik



Jeg kan ikke se et nøgle lækkert garn uden at få lyst til at strikke noget af det. Det resulterer ofte i at jeg får købt et nøgle eller to, lige nok til en halskrammer, så dem har jeg efterhånden fået strikket nogen stykker af. Senest faldt jeg over en opskrift i fletstrik, også kaldt Norsk neverkont, og den skal selvfølgelig også prøves...
Du finder opskriften her


onsdag den 5. januar 2011

Tinbroderi på taske

På et middelaldermarked købte jeg for et par år siden denne bæltetaske i renæssancestil, som jeg havde tænkt mig at dekorere så den kunne bruges til selskabstaske.
Og da jeg har eksperimenteret lidt med at lave tintrådsarmbånd vil jeg derfor prøve, om tintråd ikke kan bruges til at dekorerer andet end at armbånd med.



Spændet er taget af og der er lavet huller med en syl, der hvor det er nødvendigt at sy direkte i kærnelæderet.

Dekorationen er syet på gråt handskeskind, som efterfølgende er syet på tasken. Til at sy tintråden på det bløde skind, foretrækker jeg at bruge en helt tynd quiltenål, den er skarp, og så tynd at den glider meget nemt igennem skindet, uden at der først er lavet huller med en syl. Jeg har valgt at suppleret tintråden med nogle Labradorit-perler, da de passede så fint i farven.


Den færdige dekoration og spændet er syet på tasken med elefanttråd.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...