fredag den 22. april 2011

GÆK, GÆK...


Dengang jeg gik i 3. klasse, havde jeg en enkelt gang en vikar i håndgerning. Vi fik ikke strikket ret meget i den time, for hun havde en mappe, fuld af papirklip med, som hun havde lavet til forskellige eventyr. Dem viste hun os, mens hun genfortalte nogle af eventyrene. Hun gav os også gode tips til hvordan vi bar os ad med at klippe spændende papirklip. Jeg var var dybt fasineret, for jeg havde aldrig set noget lignende, og i flere uger derefter klippede jeg i alt det papir jeg kunne komme i nærheden af.
Det var først mange år senere, som voksen, at jeg fandt ud af at det var Sonia Brandes, vi havde haft som vikar. Derfor var jeg meget begejstret på min datters vegne, da hun kom hjem og fortalte at de var en af de 3. klasser, der havde vundet til en uges intensiv papirklips-undervisning med Sonia Brandes.

De færdige klip kan beundres i H.C. Andersens Hus, frem til d. 22. maj, og skulle du have fået lyst til at selv at klippe, kan du finde ydeligere inspiration her: http://soniabrandes.dk

GOD PÅSKE

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...