Jeg har lige deltaget i FORA’s dialog projekt Ind i skolen –
Ind i faget. Fire seminarer med inspiration til samarbejde mellem undervisere i
folkeoplysningen og lærere i folkeskolen om faget Håndværk og design.
I forbindelse med hvert seminar var der også to workshops,
en med bløde materialer og en med hårde materialer.
Jeg har efterfølgende fået lavet der forskellige
projekter/modeller færdig, som jeg påbegyndte på de forskellige workshops.
1. Workshop var med Annette Fiskaali, her var temaet: Redesign
af skindtøj, de fleste af kursisterne lavede som jeg små punge/tasker i skind.
2. Workshop, Hands On, var med Lisbeth Tholstrup, her var
temaet bæredygtighed. Lisbet havde indkøbt nogle
miljøvenlige-øko-fair-trade-bomuldsstoffer. Opgaven lød på at lave et broderi
med mindst 5 forskellige sting.
Da jeg på 1. Workshop havde lavet en lille pung, besluttede
jeg mig for at fortsætte med små tasker. Foeret er ikke økologisk, men delvis
bæredygtigt, da det er en gammel skjorte fra den lokale genbrugsbutik.
3. Workshop var med forskellige stoftryksteknikker.
Underviseren Samantha Bombaci havde
forskellige forslag med til hvordan vi selv kunne lave vores egne trykklodser
og stencil. Af de forskellige stoftryksprøver jeg fik lavet, har jeg valgt en,
hvor jeg har broderet noget af mønsteret op, samt at quilte nogle af motivet.
Pungen er foret med voksdug, så den kan bruges til kosmetikpung.
4. Workshop, her valgte jeg Victoria Ladefoged’s workshop, Rethink
redesign, med genbrugs- og affaldstræ. Da jeg på de foregående seminarer havde
valgt workshops med bløde materialer, så det var min sidste chance for at
deltage i en workshop med hårde materialer. Resultatet blev en sprælle-fugl
lavet af træ fra gamle frugtkasser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar