mandag den 11. februar 2013

Collage og decoupage



Jeg har lige været i gang med at tilrettelægge et forløb i billedkunst med collager, og i den forbindelse syntes jeg det var nærliggende at inddrage decoupage, da det jo er de næsten de samme teknikker.


Så jeg har været i gang med at lave klippe-klistre-prøver i en masse forskellige materialer, for at se hvad der egner sig bedst.


Jeg er positivt overrasket over hvor godt resultat blev, da jeg brugte decoupage lim til at lakerer med, den lille sko-æske har fået to lag med Panduro blanke lim/lak.
De to andre æsker har fået to lag med Junckers blanke vandbaserede Blitsa gulvlak.
Det giver et lidt flottere resultat, og jeg synes også at de avispapir beklædte hjørner virker stærkere når de har fået gulvlak.
Det var faktisk ret sjovt at lave de her prøver, og en god måde at få ryddet ud i alle mine blade og magasiner på, så det bliver ikke sidste gang jeg laver decoupage.

onsdag den 30. januar 2013

Ugens MUST HAVE

Jeg fandt disse skønne pels pomponer hos Tante Grøn, og kunne bare ikke stå for farven.

De passer perfekt til dette tørklæde, i uld og silke, jeg strikkede for et par år siden.



søndag den 6. januar 2013

Flot broderi




Gallina Maksimova har broderet dette imponerende billede.
Se mere her:
http://stitchinfingers.ning.com

søndag den 30. december 2012

Muffedisser - Wrist warmers i alpaca



Materialer: 
Drops alpaca i to farver, silkebånd i matchende farve.
Garnforbrug ca. 60 g
Hæklenål nr. 2

Slå 72 lm op og saml dem med en km til en ring. 

1. omgang: 
3 lm 2 stm, *spring 3 m over, 1 lm 3 stm i de næste 3 m* gentag fra * til * omgangen rundt. Slut med 1 km i den sidste af omgangens 3 første lm.

2.- 11. omgang: 
4 lm, *spring 3 m over, 3 stm om lm-buen 1 lm* gentag fra * til * omgangen rundt. Slut med 1 km i den 3. af omgangens 4 første lm.

12. omgang: 
3 lm, *hækl 3 stm i de næste 3 m, 3 stm om lm-buen* gentag fra * til * omgangen rundt. Slut med 1km i den 3. af omgangens 3 første lm. ( 72 stm)



13.- 20. omgang: 
Hækles efter efter diagrammet. Mønstret er på 18 m og gentages 4 gange rundt.
Bryd garnet og hæft ende.



Skift garnfarve for at hækle den indvendige tungekant.
Buk tungekanten ned, og hækl i 10 omgangs bagerste maskeløkke 
(3 stm 1 lm).
Fortsæt med at hækle som fra 9.- 20. omgang.

Montering:
Hæft ender og hækl en picot kant foroven på muffedisserne. pynt evt. med en silkesløjfe.


onsdag den 19. december 2012

Mobiltaske


- og matchende mobiltaske. Så mangler jeg blot en iPhone.

søndag den 16. december 2012

iPad cover


Hæklenålen gløder her op til jul - 100% bomuldsgarn og knapper af kokosnød. Passer til iPad 2 og 3.

torsdag den 13. december 2012

Symappe med genbrugsbroderi



Jeg fandt dette skønne broderi i min lokale genbrugs butik. Det var rammet ind da jeg købte der, og det viste sig, at den lim der var brugt til at klæbe det op med var vandfast. Derfor var broderiet selvskrevet til at blive til forsiden på en mappe.



Stoffet er fra Panduro og knapperne fra Tante Grøn.




Den mappe jeg har syet er i A4, men på Lenes blog
http://filihunkat.blogspot.dk
fandt jeg mønstre og syvejledninger til nogle fine små hækle etuier som jeg vil sy nogle af i juleferien.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...